29. maj 2007

BibBetty Bing i Second Life

Jeg har allerede været et stykke tid i Second Life i forbindelse med Info Island.dk projektet. Kunne bruge en masse tid på at shoppe hår og tøj derinde, hvis jeg ville ofre penge på det. Men har da fået samlet noget forskelligt sammen. Lidt penge har jeg tjent ved at sidde ned forskellige steder. Det er meget rart med bare lidt få skillinger, for der er en del ting man kan købe for bare 1 linden dollar.

Som ny i Second Life kan jeg anbefale at læse Natalia's Second Life Diary Blog. Der er mange gode guider og så besøger hun hver dag et nyt sted i SL.



Created with Paul's flickrSLiDR.

På billederne har jeg besøgt InfoIsland.dk huset, Ungdomshuset, Tolkien verden og shoppet lidt nyt tøj :-)
Tilføj mig gerne som ven - dem kan man ikke få for mange af :-)

28. maj 2007

Billedgeneratorer

Jeg har før leget med billedgeneratorer. Min favorit er ImageChef, som har nogle meget søde, som fx disse:





Så har jeg leget lidt med nogle af de anbefalede. Her er et par eksempler:






Dog har jeg ikke fundet nogen på den lange liste, der var bedre end ImageChef.

Jeg har mest brugt billedgeneratorer til at lave displaybilleder til Messenger i stedet for de lidt kedelige standardbilleder, der følger med.

Vodpod

Så har jeg leget lidt med Vodpod og fundet et par sjove videoer. Er lidt spændt på om playeren virker, for det ser ikke helt sådan ud i vis eksempel... Men ellers kan man se mine videoer inde på min side: Bibbetty på Vodpod.

27. maj 2007

Lidt mere underholdning på en grå søndag

Hos Espen Fjord har jeg lige læst om flickrvision, der kombinere Google Maps og Flickr, så man kan se hvor i verden, der lige nu bliver lagt et billede op - og se billedet. Ret fascinerende at kigge på!

Puslespil

Jeanette havde et puslespil på sin blog og det måtte jeg så også have på min :-D
For hvad skal man ellers bruge en våd søndag til?

Click to Mix and Solve

25. maj 2007

My VisualDNA

Mig i billeder:

Skabeloner til bloggen

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke laver mine skabeloner til bloggen selv. Godt nok har jeg haft fag på IT-Universitetet indenfor webdesign, men hvorfor sidde og knokle, når man på nettet kan finde flotte og ikke mindst gratis layouts lige klar til brug?

Her er et par steder, jeg kan lide:
Blogger Templates
CreateBlog

Ellers prøv at søge på Google efter templates free blogger, layout free blogger eller lignende.

Bare sig til, hvis det volder problemer med at lægge nye skabeloner ind :-)

22. maj 2007

Blogmusik

Så har jeg leget lidt med Blogmusik og oprettet mig en playliste. Fordelen ved denne er, at man kan høre lige netop de sange man godt kan lide. Men samtidigt får man ikke lært noget nyt at kende, som man gør ved Last.fm. En kombination af de to afspillere ville være perfekt! Nogle gange kan det være rart bare at høre ens favorit-sange uden at skulle høre på andre mere eller mindre sange, mens andre gange kan det være rart bare at sætte noget over og blive positivt overrasket, hvis man kan lide det.


Jeg er dog ikke helt sikker på, at min dab-radio endnu bliver udskiftet, selvom det nu er rart at kunne spole hen over en elendig sang :-)

21. maj 2007

Slideshow med Flickr

Last.fm

Så har jeg leget lidt med Last.fm. Jeg har haft den downloaded tidligere og har også prøvet Yahoos musiktjeneste. Men det er ikke noget, jeg er blevet fanget af. Nok fordi jeg ikke er så interesseret i musik generelt.

Jeg synes det er lidt irriterende at man ikke kan vurdere musik på andre måder end ved enten at elske eller hade det. Og så har jeg ikke fundet ud af, hvordan man kombinerer flere musiktyper. Jeg kan heller ikke få lov til at lytte til min Personal radio... Men det kan være det kommer, når jeg har lyttet lidt mere til den - er bare lidt utålmodigt anlagt engang imellem ;-)

Kan da lige reklamere lidt for Iron Fire, som en af min kærestes kammerater er med i :-)

Her er min radiokanal. Jeg indrømmer det - jeg er Take That fan og glæder mig meget til at skulle til koncert med dem for første gang den 17. november!


16. maj 2007

Dumbledores army

LibraryThing

LibraryThing er smart! Jeg har oprettet mig et bibliotek derinde og lagt indtil videre 55 bøger ind. Dog har jeg ikke fået lagt tags på nogen af dem eller vurderet dem. Jeg har længe ønsket at få ordenlig styr på, hvad jeg har af bøger. Især efter at min samling er blevet invaderet af min kærestes bøger har jeg mistet lidt af overblikket. Men så længe at der er så lidt dansk skønlitteratur at søge frem efter isbn-nummer, kommer jeg nok ikke til at bruge det så meget. Dertil tager det for lang tid at lægge alle mine bøger ind. Kan da håbe, de tager imod tilbuddet fra Biblioteksstyrelsen om adgang til nationalbibliografien... Læs om det på Thors blog.

Men synes ideen er god og har også tænkt mig at udforske det lidt mere og blive inspireret til at læse noget, jeg ellers ikke ville få læst.

4. maj 2007

Billeddelingssitet 23

Jeg har oprettet en profil på 23 og lagt et enkelt billede derind. Det er meget lækkert, det er på dansk. Det virker fint, men jeg er ikke fotointeresseret nok til at ville begynde at abonnere på et billede. Der er heller ikke så mange muligheder for at lave sjove ting til at bruge i sin blog (hvis der er nogle...) som der er i Flickr. Så hvis jeg skulle vælge, ville jeg nok bruge Flickr.

Roser er røde...


Rose and Snapdragons
Originally uploaded by corimorenberg.com.
Det er jo virkeligt nemt at finde et billede med Flickr Color Pickr :-)

Flickr


Tikki
Originally uploaded by snovsine.
Jeg har allerede en konto hos Flickr og har leget lidt med det. Jeg har et digitalkamera og tager tit billeder, men jeg bruger Googles Picasa til at lægge mine billeder på nettet med. Det er så nemt, når man har en Google account.

Flickr er smart til at finde billeder til forskellige formål. Men jeg er nogle gange i tvivl om ophavsret, så jeg er ikke meget for at bruge andres billeder.

Billedet er af mine forældres hundehvalp, de fik i går. Hun er nok blevet lidt større siden jeg tog billedet, for dengang var hun kun seks uger. Jeg glæder mig til at komme på besøg og lege med hende :-) Billedet er sat ind med Flickrs blogging tool, hvilket næsten gik helt smertefrit. Der var lige en enkelt gang, hvor jeg fik klikket mig for hurtigt videre og endte i en blindgyde. Men så er det godt at man kan bruge tilbage-knappen og så kørte det som det skulle :-)

Mit navn det står med Flickr...

B E is for Marsden T I DSCN5576 A_1860